er en del Uregelmæssigheder og Inkonsekvenser i vor Skrivemaade.
Prof. Storms indgaaende Undersøgelser paa dette Punkt er interessante; for os Maalmænd er de tildels instruktive. Og tildels ubehagelige; lad gaa. Jeg for min Part staar i Grunden noksaa benauet foran den strenge Examinator og kan ikke svare ét til Tusinde. Jo, ét kan jeg svare, nemlig at jeg ofte med velberaad Hu er inkonsekvent. Saaledes naar jeg skriver ei lita Gjente (men f. Ex. fæli). Jeg synes simpelthen lita et vakrere end liti, og saa skriver jeg det. Det kan i allerslemmeste Tilfælde ikke drage værre Følger efter sig end en Paragraf i Fremtidens Grammatik saalydende: »Adjektiverne paa —en bøies regelret saaledes: fælen—fæli. Undtagelse: liten har i hunkjøn lita.« Og dette synes mig ikke saa forfærdeligt, at jeg at den Grund skulde tilsidesætte et Vellydshensyn. Forresten ved hverken Prof. Storm eller jeg noget om Fremtidens Grammatik; det eneste vi ved, er, at faar vi overhoved en norsk Fremtidsgrammatik, saa bliver det — simpelthen den, som vi Forfattere laver.[1]
— Men nogen videre Betydning kan jeg altsaa ikke tillægge disse Professor Storms Specialundersøgelser.
- ↑ Nemlig ledede af en Sprogsans, der er det almindelige Sproginstinkts Følehorn.
