nede herved paa den bekjendte Ting, at Embedsmænd vanskelig bevarer sin Selvstændighed overfor den Myndighed, der ansætter og forfremmer dem; — Storthinget bestod jo endnu mest af Embedsmænd.
Forslagenes væsentlige Indhold var:
De norske Statsraader, der ifølge Grundloven opholder sig i Stockholm, men skifter hvert Aar, skulde herefter kun skifte hvert andet eller tredie Aar; derved vilde de komme under sterkere svensk Indflydelse. Kongen skulde kunne afskedige alle Embedsmænd undtagen Dommere; herved vilde Embedsstanden blive endnu mere afhængig. Storthinget skulde sammentræde kun hvert 5te Aar; Kongen skulde have Opløsningeret samt vælge Thingets Præsidenter; Thinget skulde forpligtes til at behandle Kongens Forslag først; endelig skulde § 79 udgaa, saa Kongen fik absolut Veto; ved disse Bestemmelser vilde Storthingets Magt, Indflydelse og Initiativ svækkes til Fordel for Kongemagten. Men da Kongemagen repræsenteredes ved Kongen af Sverige, vilde selvfølgelig med den øgede kongelige Magt ogsaa Sveriges Indflydelse vokse.
Storthinget i 1824 har været betegnet som et af de moderateste af alle Thing; ikke desto mindre blev de kongelige Grundlovsforslag af dette Thing alle tilhobe forkastede.
Ved disse Tider begyndte Karl Johan sin Kamp mod Nordmændenes Festligholdelse af sin Frihedsdag. Da Statholderen Sandels ikke syntes ham streng nok i denne Sag, gav han ham Afsked og indsatte i Stedet Grev Platen, en Mand, der havde lovet at „indforlivee Nordmændene med de tro Svensker, selv om dette med Tiden skulde lægge ham i Graven.“ Karl Johans Had til den norske
