Side:Garborg - Jesus, Messias.djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Sogo urn Fiketrêe (Lk. 13: 6—9) gjev ein Tanke um Jesu eigi Sjælesyrgjar-Arbeid: han steller paa beste Maate med det gagnlause Treêe, og bed for det so lengi han ser tenkjeleg Von; ikkje fyrr alle Raadir er freista kann han finne seg i at det vert nedhoggi. Fleire Sogur hev me um det same, som Lk. 15: 3—7 um den burtkomne Sauden; eller Mt. 13: 24 (o. Tilvisn.) um Svimlingen i Aakeren: godt Sæde hev Husbonden saatt i Aakeren sin; men um Natti saar Uvenen hans Ugras millom Kveiten. Daa Tenarane ser dette, og spỳrr um dei skal ryskje Svimlingen upp, svarar den vise og milde Husbonden: nei; for daa kunde dé rive upp Kveiten med same; lat det alt vekse saman til Hausten.

Og Husbonden er langtòlug og lempeleg so lengi det finst Von; men han veit kva der er aa gjera naar Ventetidi er ute. Den Tenaren som kjem att med Punde sitt unytta, lyt gjeva det fraa seg til den som hadde gjort tie Pund ut av sitt (Lk. 19: 12—26); for den som hev skal faa, men den som inkje hev, som livde Live sitt burt i Faafengd, han misser jamvel det som han ein Gong fekk, som Jesus i eit sterkt tilkvesst Ord fleire Gongir minner um.

Grunnlovi for sant Menneskjeliv: du skal elske din Næste som deg sjølv, hev han framme Gong paa Gong, i Læresogom som elles. Serleg