Tidi er nær, vert det sagt i alle Apostelbrev som kjem inn-paa Emne; sjaa t. D. Jak. 5: 8, 9; 1 Petr. 4: 7; 1 Joh. 2: 18; 1 Kor. 10: 11; Filipp. 4: 5; 1 Tess. 4: 14―17; Hebr. 10: 37. Og Jesus-Sveinane lengtar; hardt er for Israelsborni dette Heidningvelde aa halde ut. I Opinberringi vert Lentingi til Skaldskap; Jesus sjølv spaar um dei Ting „som snart skal hendast“; sistpaa segjer hans: „sjaa, eg kjem snart.“ Og Boki endar med eit Ord som ein trygt kann segja er Svare fraa heile denne fysste Tidi: „Amen; ja, kom Herre Jesus.“
Etterkvart hev sùme funni at Herren var „langdrygin med Lovnaden“. Til desse vert det sagt at det ikkje er so; Herren er berre langmodig med oss, av di han vil at alle skal koma til Umvending. Og „dette eine maa dé ikkje sleppe or Syne, mine kjære,“ legg Upphavsmannen til 2dre „Petersbreve“ lempande til, „at ein Dag er for Herren som tusund Aar og tusund Aar som ein Dag!“
