her staaer han.« Pigerne løb forskrækkede ind, og Malice-Knud gik og blev ikke mere seet i Christiania. Ogsaa om Taterkvinden Grisilda hørte jeg Pigerne tale, hun var allerede dengang hundrede Aar gammel; men om Valborg med Guldhaaret hørte jeg intet, og Fabelen af Storm Wang er vistnok kun et Foster af hans egen Hjerne. Formodentlig vilde han skrive noget ret piquant og hevne sig paa en Morbroder, der ikke havde sat den tilbørlige Priis paa Søstersønnens Talenter.
I Anledning af den hundredaarige Grisilda erindrer jeg at have hørt af Capitain Blom, at der i Trondhjem i Aaret 1820 var død en Kone, der ikke vidste sin Alder, og Kirken var brændt, hvor hun var født; men efter hvad man af hendes Opgivende kunde udregne, maatte hun idetmindste være 117 Aar gammel. Hun havde aldrig været ude af Trondhjem, hvor hun kunde erindre at have seet Tordenskiold, om jeg mindes ret, som Skrædderdreng lege paa Gaden med andre Drenge. Hun viste ogsaa Huset, hvor han var fød, — det er nu nedbrændt.
Da jeg i Aaret 1833 var paa Munkholmen, stod Falkenskiolds Huus der endnu, det han havde faaet Tilladelse til at lade bygge under sin Forviisningstid. Her maatte denne ædle Mand penitere i fire Aar, fordi han havde staaet i et venskabeligt Forhold til Struensee, uagtet han aldrig havde tåget ringeste Deel i hans Planer, og stedse raadet ham til Forsigtighed. Huset var meget simpelt, jeg behøver ikke at sige hvor mærkværdigt. Det er nu tåget bort, jeg veed ikke engang, om man har taget en Tegning deraf. Ogsaa paa Griffenfeldts Værelse har jeg været, der skal have været at læse mange latinske og græske Inscriptioner af hans Haand paa Væggene; men til Kong Carl Johans Kroning lod Hjort, dengang Commandant paa Munkholmen, Værelset istandsætte og Væggene male. Maae man her ikke raabe med Johan Huss: 0 sancta simplicitas!
