udfordres til at gjøre saadanne Skildringer interessante, er en Gave, som Naturen kun tildeler enkelte af sine Yndlinge.
.................................
Maren Marie Treschow var født paa Fredrikshald den tiende Decbr. 1759, hun var fem Aar yngre end min Moder og to Aar ældre end Mine Spårck. Hun havde engang været ung. Da Niels Treschow i et af sine sidste Aar atter talede om det behagelige Ophold i Albert Treschows Huus, sagde jeg i en spørgende Tone: Moster Maren? Han smilede og sagde: Hun var ung. Hvor meget ligger der i disse faa Ord! Hun havde været ung! ogsaa hun havde været i Arcadien. Livet gav hende kun Lidet, men hendes Fordringer vare nøisomme og beskedne, og aldrig har Nogen troligere fulgt den apostoliske Lære: »Naar I have Føde og Klæder, skulle I dermed lade eder nøie.« I de mange Aar, jeg levede sammen med hende, hørte jeg aldrig en Yttring, der tydede paa, at hun forlangte eller ønskede mere. Dog havde hun en Ven eller Trøster, der havde fulgt hende om just ikke fra Vuggen, saa dog fra den tidlige Ungdom, til Graven; denne var hendes Snuustobaksdaase. — Jeg veed ikke, om hun fulgte med til Christiania, da mine Forældre havde havt Bryllup, men Aaret efter var hun der og stod Fadder til mig, tilligemed Faster Green, Fru Munch, Regimentsqvar teermester Brochmann, Casserer Leth og jeg troer Secreteer iVrbin. En af disse Dage stod Moster i Kjøkkenet, da en fremmed Kone kom ind og spurgte hende: Er det hende selv, Moder? Moster svarede beskedent: Nei. Vor Moder kom til i det samme og hørte dette: Hvad siger Du, er Du ikke Dig selv? — Dengang sagde Tjenerne »de Selve«, nåar de talte om Herren og Fruen i Huset, eller, som det dengang oftere hed, Huusbond og Madmoder. — En Dag kom Lægen Schmidt ind til os og fandt Moster med et forandret Udseende; han følede hendes Puls og erkyndigede sig om, hvad der var foregaaet med hende. Man kom da efter, at hun havde læst
