Siegwart af Miller, og havde over denne Læsning grædt sine smaae Øine ganske røde. Tode skrev om denne Bog, at den havde forstyrret Manges Concepter, — raser hun à la Siegwart, siger Tode, og taler om hellige Kys i Guds velsignede Maaneskin. — Præsten Birch til Glostrup havde oversat den, og den fandtes dengang i hvert Huus i Christiania. Grethe yndede den ikke — Moder sagde til mig: Je sais que vous brulez d'envie de le lire; — jeg var dengang ti Aar og havde læst den: den var jo i Bogskabet, men den havde ingen Taarer kostet mig dengang; men da jeg fire Aar deretter læste den paanyt, da græd jeg hede Taarer over Siegwart paa sin Marianes Grav. — Da Albert Treschow var død, kom Mor Treschow og Moster til os i et Besøg. Denne Gang erindrer jeg intet om Moster, det var som oftest den stakkels Piges Skjebne at blive ubemærket. Da vor Fader var død, og hun og Mor Treschow flyttede til os i den lille Gaard for ikke mere at forlade os, da bragte hun med sig en Bog, der indeholdt en Samling Klubsange afßahbek, Tode, Thaarup, Pram, Zetlitz, Vibe. Jeg vil ikke tale om de herlige Sange, da kom jeg altfor langt fra mit Thema, kun saa meget: de ville sikkerlig aldrig glemmes, thi Falsens lille Emilie, der endnu ikke har fyldt fem Aar, kan recitere: Du Plet af Jord o. s. v. fra Begyndelsen til Enden; formodentlig har hun lært den af sin Bedstemoder. — Moder havde før ofte sunget for os, nu sang hun ikke mere, Claveret havde hun solgt, men Moster sang daglig, og jeg hørte hende med Fornøielse; dog interesserede Ordene mig meget mere end Melodien. Da hun var fire og tredive og jeg fjorten Aar, bleve vi indbudne til et Bal i Halfdans Klub paa Thoms's Sal; hun havde en hvid Netteldugs Kjole paa og et Livstykke af lyseblaat Silketøi; hun havde meget smaae, nydelige Fødder, en fiin Figur, og jeg troer, hun dandsede ikke ilde. Til første Dands blev hun engageret af Lieutenant Hummel, der var en af den Tids bedste Dandsere i Christiania. Da jeg siden spurgte hende, om hun havde moeret sig,
