Ei Gong va dæ ein Skomakar, so buddø i Nerheit’n ve ein Kungsgar nealans[1] eistane, e æ ’kji saa vissø paa, kor dæ va. Han høyrdø jete, at Kjæmpud’n aat Kungen gjordø møngø Vaagostykjy, aa derfor vøro i storø Anse’ils hjaa o, aa levdø grust. Ein Dag, dæ va varmt Veer, han sat aa gjordø Sko, la ’n ein Istørklump i Glasø, aa paa han sættø dæ se tjuø Fløgo. Han to eit Leerstykjy aa slo dei ihæl, allasama i eit Slag. Sia ei Gøng sætto dæ se føretjuø Fløgo paa Istørklumpen, aa dei slo ’n oksaa ihæl i eit Slag, mæ Leerstykjye sino. Trea Gønge sættø dæ se tresentjuø Fløgo paa Istørklumpen, aa dei slo ’n oksaa ihæl i eit Slag, aa trast indbiltø ’n se, at ’n va ei Kjæmpø. Han laga se te ei fælt storø Huvø utaa Leer, aa saa let ’n skrivø paa ei Pergamentø: „e æ ei Storkjæmpø, so slæ’r 60 i eit Slag.“ Detta Skjeltø sættø ’n paa Huva si. Aa saa lago ’n se te ei storø Treklubbø; haddø saa paa se ei Leerbrok aa ei Leertrøyø aa Støvla, aa saa vandra ’n ut. Hatt va ein storø Kar, aa daa ’n fæk paa se den storø Huva, vart ’n endaa fælarø sjaa paa. Ein Dag, so Kungen vildø ut aa kjøyrø for Moroskuld, la denne Kjæmpa se ve ei Bru’n so ’n vistø Kungen vildø reisø ovør, aa daa Kungen kom aa fæk sjaa dæ Skjæltø, – so sto paa Huvun hass aa saag oksaa den storo Klubba, so laag hjaa o, vart ’n reinø førfældø; men lell saa ba ’n dei, so vøro i Følgjy mæ o, at dei skuldø vækji denne Kjæmpa. Han sov nøk inkji maaveta, men han læst se saa bærø for aa saa høyrø, ko Kungen skuldø seia. Den,
- ↑ Udenlands.
