me. No kan du got tru, at e vildø ’kji hava han te Man, um han saa ha vøre manga Gønge saa rikø, so ’n sa’n va. Ræsso e svara Nei, at e ’kji vildø ha ’n, saa vart Gjyggre, Mor hass, saa sintø at ho skaftø Ørmsham paa uss alla tryaa, aa førvanla heilø Kungsgarn vøn te ein Stein. Men vil no du gjera dæ, so e befala de, saa kan du reddø uss, aa daa løva e de Ægtøskap, aa daa ska du bli Kunge ovør vort heilø Rikji. Du, aa Kammøratad’n dine, de sko vandrø i sjau Aar fram, men aldør tebakørs, aa neer dei sjau Aare era førbi, daa samlas de attø paa desse Slæt’n. Aa her ska e førærø de try Bygkød’n, aa dei ha den Jæ’re,[1] at neer du hældø dei i Vat’n, daa kan du skaffo saa mykjy aa saa godt Drikkø, so du vil ha. Aa her ska e skaffø de ein Duk, aa neer du breie den Ut, daa har han den Jære i se, at du kan skaffø saa mykjy Mat, so du vil begjærø. Aa her ska du faa ein Pung, so rae[2] æ fullø mæ Pæing, men bli aldør tomø, ko mykjy du tækø or o. No ska du gjeva Kammørato dino dygtigt Pæing, aa saa sko de skjiljas aat; dei tvo sko vandrø tesamøn, men du ska vandrø aleinø; men du ska førtælja dei altsama, so e no ha sagt de; aa attø okso dei sko vandrø fram i desse sjau Aaro, men aldør tebakørs, faa vil nøk Skjæbna føre dikka tesamøn at paa denne Slætte, aa daa sko dei bli gjifte mæ Systo mino aa faa kor sit Hertukdømme; men du aa e, me sko faa heilø Rikjiø, saa so e for ha sagt de, bærø du no æ truø, aa gjere faa so sagt æ. Aa ja, dæ løvdø’n. Aa mædisama saa vørto dei burtø aa daa laago desse Karad’n i kor si Skortø i Steine, saa so daa dei la se. Daa no desse tvo vakna, (før dei haddø aldør korsji seet ell høyrt nokon Ting dei) saa førtældø Undørøfcer’n dei Alt, soleis so’n haddø fornøme dæ aa daa dei kjendø han før ein truværdigø Kar, faa tveltø dei inkji paa at’n sa sant, aa telikømæ at’n skaffa dei saamykjy Pæing, saa vøro dei visse
