Ei Gong va dæ tvo Sylatra aa ein Undørøfcer, so haddø teent ve ei Regjimentø i Paris, aa haddø faa’t Afsje derifraa mæ berymmøle Pars, dei vildø ut aa vandrø før aa sjaa se um i Vær’n. Dei vandra daa langt aa længji. Endøle saa komo dei aat ein storø Skog, aa der vørsto dei vinglandis heilø Dagen te dæ lei te Kvelds, daa komo dei paa ei storø Slæt, aa mit paa dei Slæt’n va dæ ein storø Stein. Saa sa dei ve inan: her ve denne Stein faa me lægji uss, før me sjaa inkji aa gaa længør i Kveld. Den sama Stein syntis paa ein Maate skikka te aa løserø paa før tryaa Kara. Dæ va tryaa Skorto[1] i o, aa kor taa dei Skorto va maatø storø aat ein vaksin Kar aa ligji ti. Aa ja dei la se. Dessa tvo sovna trast, men Undørøfcer’n fæk inkji søva. Ræsso’n laag, saa førvanlas Stei’n te eit fiint Kammørs, aa daa laagaa desse Karad’n i korssi finø Seng mæ Blaiø aa Ovørdynø paa; men desse tvo søvo, aa vistø ’kji taa nokon Ting. Ræsso’n laag, dæmæ kom dæ ind ei Dos[2] aa den vart likøso staa’and mit paa Gølve, aa trast kom dæ undaa Døs’n trpaa Ørma, aa ein taa dei Ørmo krak uppi Senge te Undørøfcere, aa hine tvo kreko uppi Senge te Sylatro aa la se ein hjaa kor taa dei, aa trast vart dæ ei finø Jamfrjugø taa kor Ørm. Undørøfcer’n tala te dei, so laag hjaa hono, aa spord ’o, kost alt detta haddø se? Jau, sa o, dæ ska e førtælja de: Me tryaa, so du ser her, era Systa, aa Døttad’n aat ein Kunge, aa Kungsgar’n von va paa desse Slæt’n. Me haddø ingjin Bror aa’e æ den ælstø, aa altsaa skuldø e ha Kungørikjiø ette Far mino. No buddø dæ eit Bærgatrøl her nemmøve aa han haddø ein Saan, aa han fann paa aa vilja fri te
