Side:Gamla Reglo aa Rispo.djvu/10

braut’n lausø eit stort Berg, aa laga saa te ein Jød’n-Slee aa la Bærgø paa, aa sættø saa ti Sle’in eit Jød’nlækji te draga me, aa saa drog’n heilø Bærgø paa Haalise; aa Meininga va, at’n vildø dragø Bærgø rat sa Syndø, aa legji dæ der te Brun, saa dei kunna baadø kjøirø aa gaa ovør. Men daa’n kom eit Stykji synnum Vennis, daa rauk Jød’nsle’in sundø, aa der søk baadø Sle’in aa Bærgø ne, aa der liggø’n den Dag i Dag æ. Dei Gamlø ha tala um, at dei ha seet i Meiøfløge^[1] paa Slea, aa likøeins seia dei, at dei ha seet Jød’nlækjiø, so’n dro’ mæ; men dæ æ kji aa sjaa no; taa dæ ha væl vøxe Mørø aa Møse paa Grunne der sia maaveta. Paa sjølvø Hølma, ha dæ jamvel vøxe noko smaao Bjørkøbusko enddaa dæ er netup, at dæ finst Jor uppaa o. No kallø dei’n Oshølmin; men hellist skuldo dæ me Rette vera Olshølmin. Han æ saa parssø so tre Hundrø Ælne ikring.

---

3.

Kringølhaugen, ein gamalø Kjæmpøhaug.

---

Før umtrent treds ell halfjærsønstjuø Aar sia, vart Kringølhaugen utgravin. Dei truddø, dei skuldø sinnø Pæing i o maaveta; taa dei haddø seet, at Drakin^[2] slo se ne der stundo, aa telikømæ seia dei, at Peikøstikka^[3] sto der. Denne Haugen æ beligjandø paa Vennis paa ein Gar eite Hamre i

1. d. e krogede af Meien.
2. Dragen.
3. Peikøstikka var et Stykke Jern af en sæeregen Dannelse, og, som naar man kastede den baglends over sig, blev staaende der, hvor Penge var at finde; men faldt den, saa var der ingen Penge at grave efter paa samme Sted.