Side:Fylgjesvennen.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Gaava til at leggja ut Gudsordet fyre andre, alt det dei kann vera like ſo gode Kritne. Nei at vitna um Gud i Ord er at tenkja paa honom og hava honom i Hjartat ſtendigt og vigja all i Gjerd med Bøn, Morgon, Middag og Kveld; det er at ala Borni ſine upp i Gudsfrygt, leida deim tidlega burt aat Kriſtus og fortelja deim um honom og Riket hans; det er at takka fyre alt, det gode ſom det vonde, at tru fullt og faſt, at alt om hender ſkal tena deim til godes, om elſka Gud, og vitna um detta fyre Gud i Bøn. Og heve du ſo Hug og Trong til at faa leſa i Bibelboki i Lag med andre og ſamſnakkaſt med deim um Gud og hans Rike, ſo er det no inkjevetta at ſegja paa det. Du heve no alltid ei ſopaſs Kvileſtund, at du kann faa Grannarne elder Vinerne dine ſaman til ei Husandagt elder ſo. Og endelega, det at vitna Jeſus Kriſtus i Ord, det er at ſvara fyre ſeg og lydt, naar ein verd ſpurt, at ein er ein Kriſten og vil fara aat ſom ſlik ein, um ſo Keiſar og Pave og Allverdi trod fram og trugad med Hogg og Slag, aldri vera rædd og krjupa i Kraa, men ganga ved, at ein elſkar Jeſum meir enn alle Ting, og „veit inkje til Frelſe utan Jeſum Kriſtum og honom kroſsfeſt,“ netupp ſoleides ſom Stefanus gjorde, daa Jødarne ſlog honom i Hel.

Det er inkje lett detta at vitna um Jeſum i Ord, kjære Viner. Ein kvider ſeg ofta fyre at bera Jeſu Merke paa Bringa ſi. Ein vil gjerna tegja, naar Born av denne Verdi ſpea og ſpotta Namnet hans, og ein blygſt fyre at gjera ſi kriſtelege Skylda, av di