13
Men Hilding sagde ham i Løn:
„Nær ei slig Elskov, Fosterson!
Ei Skiebnens Gaver falde lige,
en Kongedatter er den Pige.
Til Odin selv i Stiernehal
Opstige hendes Aners Tal,
Du er kun Thorsteins Søn; thi vige
Du maa; bedst Lige søger Lige.“
Men Frithiof loe: „I Dødens Dal
Gaaer nedad mine Aners Tal;
Kong Biørn, den lodne Drot, Skovguden,
Jeg slog; hans Aner fik med Huden.
Fribaarne Mand ei vige vil,
Ham hører hele Verden til.
Hvad Lykken brød, den kan forsone,
Og Haabet har en Kongekrone.
Høibaaren er al Kraft, thi Thor,
Stamfaderen, i Thrudvang boer.
Han veier ikke Byrd, men Værdet;
En vældig Frier selv er Sværdet.
Jeg kæmper om min unge Brud,
Om selv det var med Tordnens Gud.
Vox tryg, vox glad, min hvide Lilie,
Vee den, som tvinge tør din Villie!“
