Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

lag, stanser endnu, før forfatteren er naaet til behandlingen af den klassiske romerske rets periode. Han var nemlig i sin fremstilling – saaledes som nedenfor nærmere skal forklares – kommet ind paa den tankeretning, der udgjør emnet for hans gigantisk anlagte værk «Der Zweck im Recht», hvoraf 1ste bind udkom 1877, 2det bind 1883, men hvoraf senere ingen fortsættelse er kommet. Windscheid har meddelt mig, at han indtrængende havde opfordret Ihering til at fortsætte arbeidet med sin «Geist des röw. Rechts», et værk, til hvis fuldførelse Windscheid foreholdt ham, at han besad ganske enestaaende betingelser, men Ihering gav det karakteristiske svar «Ich bin meinem Zwecke verkauft

Den anden eiendommelighed, der falder i øinene ved Iherings produktion, er den mærkelige fordomsfrihed, hvormed han har været istand til at opgive de af ham selv tidligere indtagne standpunkter og bekjæmpe meninger, han selv har opstillet. En fremragende tysk retslærd (I. E. Bekker) har fortalt mig, at han engang havde sagt til Ihering: «Naar De først har sat en idé ud i livet, synes De ikke at hvile, før De selv har taget livet af den,» hvortil Ihering svarede: «Ja, wäre ich wohl sonst Ihering

I de tvende her gjengivne bemærkninger af Ihering forekommer det mig, at han selv har givet et meget karakteristisk billede af sin egen intellektuelle personlighed og sin videnskabelige betydning. Hvad der først og fremst udmærker ham, er den ægte forskers uudslukkelige sandhedstørst, for hvilken ingen vei er for lang, ingen dybde for dyb, ingen høide for høi, naar det gjælder at finde tingenes inderste væsen, og som aldrig naar sit maal, fordi der altid dukker nye maal op bag de først stillede. Det er en forskeraand, som aldrig kan se tilbage, men kun fremad, som er for betaget af aktuelle opgaver til at kunne vende tilbage til forladte veie og gjenoptage afbrudte traade, en aand, som kun finder plads paa ruinerne af mange nedarvede og tilvante forestillinger, men som er for optaget af forskningens idealitet og maalets storhed til at bekymre sig om, at der blandt disse ruiner ogsaa findes bygværker, opførte af den selv.