Det er med ét ord en forsker, hvis hovedbetydning ligger i at have været et ferment i sin videnskab og at have givet denne nye impulser, ikke saa meget i opførelsen af nogen enkelt, solid bygning, der vil staa gjennem alle tider.
Spørger man, hvad der i Iherings litterære produktion er det, der har givet den sin største betydning og varigst vil sikre dens indflydelse paa retsvidenskabens udvikling, kan svaret neppe være tvivlsomt, forsaavidt det gjælder at pege paa et enkelt arbeide. Af alle Iherings skrifter vil utvivlsomt intet bevare sin plads blandt retsvidenskabens hovedværker længer end hans («Geist der römischen Rechts». Dette arbeides blivende betydning viser sig i flere forskjellige retninger. For det første har det anvist en helt ny og frugtbar metode for den retshistoriske forskning ved at pege paa den store forskjel, der bestaar mellem de til en given tid i retsoptegnelser eller love formulerede og den virkelig gjældende og levende ret. Den retshistorie, der kun fæster sit blik ved de første, vil vanskelig – og desto vanskeligere, jo fjernere vedkommende periode ligger os, og jo sparsommere de overleverede retsmindesmærker er – komme videre end til, hvad Ihering kalder at optage et inventarium over retten. Den vil ikke oplyse os om den aandelige sammenhæng mellem rettens enkelte bestemmelser, der betinger, at en given periodes eller et givet folks retstilstand fremtræder for os som et i sandhed organisk hele, hvis liv suger sin næring fra kilder, der hænger sammen med det hele folkeliv og dets udvikling, og hvis forstaaelse derfor først er given ved, at denne organisme sees i lys af folkets og tidsalderens karakter i det hele. En belysning af den romerske rets udviklingsfaser ud fra dette synspunkt var det, Ihering tilstræbte at give i sin fremstilling af, hvad han kaldte den romerske rets aand. Selvfølgelig kunde et saadant værk, der intet sidestykke havde i den tidligere retsvidenskabelige litteratur, ikke straks lede til afsluttede, for alle tider gyldige resultater. Men paa mange punkter har utvivlsomt de af Ihering anviste synspunkter givet uvurderlige bidrag til forstaaelse af navnlig den ældste romerske rets karakter; og selve den af ham i dette
