stilling af pandektrettens hovedsætninger, og som tillige behersker alle enkeltheder ligesaa vel som hele emnets nærsagt overvældende litteratur, – en fremstilling, der ligesom i et klart speilbillede giver os resultaterne af hele den moderne pandektforsknings resultater, og som dog ikke er noget blot kompilatorisk kompendium, men et værk, udgaaet af en helt igjennem selvstændig og i dybet trængende forskning og præget af sin forfatters personlighed og videnskabelige metode – en fremstilling der i over en menneskealder har øvet en bestemmende indflydelse ikke blot paa den romanistiske teori, men ogsaa paa tysk retspraxis, og som har sat dybe mærker i særlig det første udkast til den nye tyske borgerlige lovbog, i hvis udarbeidelse Windscheid ogsaa personlig har havt andel[1]. Ved siden af dette store værk er som hans hovedskrifter særlig at nævne: Zur Lehre des Code Napoléon von der Ungültigkeit der Rechtsgeschäfte (1847), Die Lehre des römischen Rechts von der Voraussetzung (1850), et emne, hvortil forfatteren kort før sin død kom tilbage (i en afhandling i 78de bind af Archiv für die civ. Praxis) for at tage stilling ligeoverfor den righoldige videnskabelige diskussion, hvortil det ovennævnte skrift havde givet anledning, samt «Die Actio des römischen Civilrechts» (1856). Sin opfatning af retsvidenskabens opgave har han nedlagt i sin formfuldendte og beaandede rektoratstale ved Leipzigs universitet i 1884 «Recht und Rechtswissenschaft».
Overskuer man den righoldige litteratur) der hidrører fra Rudolph v. Ihering (død, 74 aar gammel, som professor i Göttingen den 17 sept. 1892), vil to tilsyneladende rent paa overfladen liggende ting straks falde i øinene. For det første, at intet af hans hovedværker er naaet til fuldendelse Hans «Geist des römischen Rechts auf den verschiedenen Stufen seiner Entwicklung», af hvilket 1ste bind første gang udkom i 1852, 4de bind i 1865, og som senere er udkomne i flere op-
- ↑ Man har endog ligefrem betegnet dette udkast som «ein kleiner Windscheid».
