gen ved disse bestræbelser foranlediget strid kun er en strid om ord. Dette har igjen bidraget til i manges øine at diskreditere den hele begrebskonstruktion som en torn og upraktisk tumlen med ord.
Det andet punkt, der har bidraget til at stille metoden i et skjævt lys, er uklarheden over selve de veie, ad hvilke man ved den har at gaa frem. Og i denne uklarhed er selv flere af de videnskabsmænd, der iøvrigt har givet metoden størst kurs (Savigny, Puchta, Ihering), ikke uden skyld.
Man maa nemlig her aldrig tabe af syne, hvad jeg allerede foran har fremhævet, at den konstruktive metode uvægerligen kun har at hente materialerne til sin bygning fra det positive retsstof, saaledes som det lever og virker i det praktiske liv, – at altsaa ogsaa denne metode er fortolkning, om end af en høiere art[1].
De almene begrebskategorier kan ikke deduceres a priori, men maa findes ved en empirisk induktion, hvis gjenstand dels er de positive retsregler dels retslivets praktiske former.
Visse begreber er af den art, at der kun kan blive tale om at opbygge dem paa grundlag af den positive rets bestemmelser. Dette gjælder navnlig de forskjellige rettigheders begreb. Er der saaledes tale om at bestemme begrebet servitut, gaar det ikke an blot at anstille en undersøgelse om, hvorvidt de forskjellige i retslivet forekommende brugsrettigheder i henseende til sin faktiske udøvelse frembyder forskjelligheder, der efter rent logiske regler muliggjør en sondring. Man kan alene retslig bestemme begrebet paa grundlag af en undersøgelse, der omfatter de forskjellige virkninger, som retsordenen positivt knytter til de enkelte arter brugsrettigheder. Finder man da, at der for nogen enkelt gruppe af disse gjælder væsentlig særegne regler, maa man se at finde de særmærker, som er fælles for alle de tilfælde„ hvortil loven knytter disse særegne virkninger, og derefter bestemme de herhen hørende brugsrettig-
- ↑ Miskjendelsen af dette sidste er hovedfeilen ved Iherings fremstilling af den juridiske teknik paa det p. 21 note 1 citerede sted.
