Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

heders begreb. Finder man derimod ved denne undersøgelse, at der ikke lader sig opstille særegne retsvirkninger, der knytter sig til den ene art brugsrettigheder mere end til den anden, saa har efter en saadan lovgivning en begrebsmæssig Sondring mellem forskjellige klasser af disse rettigheder ingen juridisk betydning.

I mange tilfælde henholder lovgivningen sig i henseende til de forhold, hvortil retsvirkningerne knyttes, til livets almindelige opfatning uden selv at give nogen direkte bestemmelse af dem. Efter vor ret er dette, som allerede foran nævnt, f. ex. tilfældet med kontrakt, ligesaa med forhold som besiddelse, uagtsomhed, svig, vildfarelse o. m. fl. Her maa nu begrebsbestemmelsen grundes paa en betragtning af de forskjellige tilfælde, hvor livet statuerer et saadant forholds tilværelse. Man maa undersøge, hvad der i alle anvendelser af det er det væsentlige og paa denne maade søge at give det, der hos den almindelige mand kun er en uklar forestilling, fastere form og udtryk. Er dette skeet, vil man videre have at undersøge, om ikke i de enkelte lovregler findes bestemmelser, som viser, at lovgivningens opfatning ikke helt falder sammen med livets, eller om ikke ialfald de retslige hensyn, hvorpaa de retsvirkninger, der er knyttede til vedkommende forhold, hviler, med nødvendighed maa lede til, at hovedvægten lægges paa andre sider ved forholdet end de, som for den daglige opfatning falder i øinene. Paa denne maade vil livets opfatning ved at overføres paa retsordenens omraader i mange maader finde sin korrektur (plurimum ex jure mutatur) – noget, der forøvrigt allerede vil være en naturlig følge deraf, at man ledes af et bevidst princip istedetfor et instinkt. Herved vil man ogsaa være istand til at kontrollere, hvorvidt den dagligdagse opfatning er i overensstemmelse med sig selv, og finde afgjørelsesnormer i mange tilfælde, hvor denne opfatning ingen veiledning giver[1]. Men aldrig tør man ad denne vei gaa saavidt

  1. Jfr. hermed om en anvendelse af denne metode specielt paa besiddelsesbegrebets bestemmelse nedenfor p. 97 ff.