uden væsentlig støtte af Lovgivningen, blot ved Hjælp af de Materialier, som forskaffes af almengyldige Retstanker, opdagede og benyttede af geniale Bygmestere. Paa Forfatningslivets Omraade frembyder Englands Historie et lignende Fænomen.
Men hvor tvivlende end som Følge af disse Betragtninger mange endnu i Nutiden staar ligeoverfor store Lovkodifikationers Betydning og Nytte, er der dog Retsomraader, hvor deres Nødvendighed vil erkjendes af alle; og dertil hører navnlig de to Omraader, paa hvilke den store afdødes Hovedvirksomhed som Lovforfatter har bevæget sig: Strafferetten og Processen.
Hvilke skjæbnesvangre Følger Mangelen paa fuldstændige og tidsmæssige Straffelove kan have baade for individ og Samfund, derom har det 17de og 18de Aarhundredes Historie belært os. Forholdet var i denne Periode i Virkeligheden det, at individet noget nær var prisgivet Dommerens godtykkelige Magt til at straffe overalt, hvor et Forhold forekom ham at fortjene Straf. Og som en Reaktion mod disse Tilstande opstillede Oplysningstiden det Krav, som den norske Grundlov har formuleret i Sætningen: „Ingen kan dømmes uden efter Lov eller straffes uden efter Dom“, — et Princip, der kan betragtes som et umisteligt Resultat af den nævnte Tidsperiodes Kriminalpolitik. De europæiske stater var sig ogsaa bevidst, hvilke Fordringer dette Princips Gjennemførelse stillede til Lovgivningsmagten; og i de fleste af Europas Lande finder man derfor omkring det forrige Aarhundredeskifte en livlig Virksomhed paa Straffelovgivningens Omraade. De mærkeligste Frugter af denne Virksomhed er den franske code pénal og den af Periodens mest fremragende Kriminalist Anselm Feuerbach forfattede bayerske Straffelov, begge Love fra det 19de Aarhundredes Begyndelse, der har øvet en bestemmende Indflydelse gjennem hele Aarhundredet, saaledes ogsaa paa den gjældende norske straffelov af 1842.
Ved denne Lovgivningsvirksomhed kunde det nu imidlertid ikke undgaaes, at de før berørte Vanskeligheder og Farer ved enhver Lovgivning blev stærkt kjendelige; og dette har bevirket, at de fleste nyere Straffelove har havt en forholdsvis kort Levetid. Efter en Menneskealder har de i Regelen været følt
