Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske Afhandlinger (1913).djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

som antikverede. Getz har ogsaa etsteds med Styrke pegt paa dette og fremhævet, at man „paa dette Felt mindre end paa noget andet bør sky Besværet ved altid at holde Lovgivningen paa Høide med Tidens Retsbevidsthed og de Fordringer, som Udviklingen stiller — saa meget mere, som uoverlagte og hovedkuls Forslag til Forandringer bedst undgaaes, naar strafferetten ikke er som et gammelt udslidt Klædebon, som man vænner sig til stadig at maatte lappe“.[1]

De Forhold som især lægger Straffelovgivningen Vanskeligheder iveien, er følgende tre:

For det første de tekniske Vanskeligheder, der er forbundne med enhver Lovredaktion — Vanskeligheden ved at give de ledende Retstanker et Udtryk, der er tilstrækkelig klart og omfattende og tillige lader det fornødne Rum for Tankens videre Udformning gjennem Teori og Praxis.

Dernæst de Vanskeligheder, der beredes ved Kravet til en levende Vexelvirkning mellem Strafferetten og den herskende Retsbevidsthed eller rettere den herskende Samfundsmoral i videste Forstand. Opfatningen af Forholdet mellem Ret og Moral, af hvad der bør inddrages under den førstes Omraade og hvad der udelukkende bør henvises til den sidstes, er underkastet Omskiftelser ofte endog gjennem Perioder, der kun omspænder forholdsvis korte Tidsrum. Mange Forhold, der i en tidligere Periode rammes af de strengeste Straffe, ligger efter en senere Periodes Forestillinger overhovedet ikke indenfor Straffelovgivningens Ramme eller bedømmes paa en væsentlig mildere Maade. Og paa den anden Side har særlig den moderne Samfundsopfatning og de videre Opgaver, denne i saa mange Henseender stiller Staten, i andre Retninger medført en væsentlig Udvidelse af Strafferettens Omraade.

For det tredje maa — sidst, men ikke mindst — fremhæves de Vanskeligheder, der beredes Straffelovgivningen ved Omskiftelserne i de herskende Opfatninger baade af Forbrydelsens og af Straffens Væsen. I denne Henseende opviser særlig det nittende Aarhundrede en betydningsfuld Udvikling, der endnu ikke er afsluttet. Der gjør sig endnu her store

  1. Se Forhandlingerne ved den norske Kriminalistforenings tredje Møde (1895) P. 5.