Hopp til innhold

Side:Fra mit Besøg blandt Mormonerne.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fortæller videre, at da han kom til sig selv igjen, laa han paa Ryggen og saa op mod Himmelen.

I de følgende Aar er det, at han driver om som Skattegraver og Spaamand, og som han selv fortæller, sank han i denne Tid ned i mange Elags Laster og Ugudelighed. Omkring 3 Aar efter hans første Syn, paastod han, at han fik Besøg af en Engel, som var klædt i straalende hvidt, og hans Ansigt var som Lynet. Engelen kaldte sig „Nephi“, og han fortalte Josef, at Gud havde et Værk for ham at udføre, og at Josefs Navn skulde blive baade „for godt og ondt“ blandt alle Nationer, Slægter og Tungemaal paa Jorden. Ligesaa fortalte denne Nephi, at der var en Bog gjemt, som var skrevet paa Guldplader, og som fortalte om Amerikas Urindvaanere, samt om deres Oprindelse. Ligesaa sagde han, at det evige Evangeliums Fylde indeholdtes i Bogen, som Frelseren havde overgivet de gamle Indbyggere. Sammen med Pladerne var der ogsaa gjemt 2 Stene i Sølvindfatning, heftede til en Brystplaoe, hvilket dannede den saakaldte Urim og Thummim, og ved deres Hjælp skulde Bogen kunne oversættes. Dog det skulde være ham forbeholdt først senere at modtage Bogen af Engelens Hænder. Ligesaa fortæller Josef Smith, at Engelen i det natlige Syn saa klart havde betegnet ham Stedet, hvor Bogen var gjemt, at han næste Dag kunde gaa