som man der finder hans Navn i Forbryderoptegnelserne som en Omstreifer.
I sin Levnetsbeskrivelse fortæller Josef Smith, at han i 1820 modtog sin fyrste Aabenbaring. Der var paa den Tid en stor Vækkelse i Egnen; den begyndte med Methodisterne og spredte sig straks til alle Samfund, som gjorde Generalstorm paa Synderne. En Stund var der Enighed, men da de omvendte begyndte at vælge Kirkesamfund, begyndte ogfaa Uenigheden med Hensyn til Troesbekjendelsernes Fortrin, og den ungdommelige Profet blev forvirret som saa mange andre. Han fortæller, at han i denne sin Nød gik ud i en Skov og bad; neppe havde han begyndt, før han blev greben af en Magt, som ganske overvceldede ham og bandt hans Tunge, saa han ikke kunde tale. Han blev omgivet af et tykt Mørke, som syntes at true ham med ødelæggelse. Under sin Forskrekkelse og Frygt saa han en Lyssøile ligeover sit Hoved, og samtidig to Personer, hvis Herlighed overgik al Beskrivelse, svæve i Lysglansen. Den ene kaldte Josef ved Navn, og idet han pegte mod den anden, sagde han: „Denne er min Søn, den elskelige, hør ham!“ Paa sit Spørgsmaal sik Josef det Svar, at han ikke maatte forene sig med nogen af de forhaandenværende Kirkesamfund; thi de var en Afskyelighed i Herrens Øine, og deres Tilhængere var alle fordærvede. Josef
