Side:Fra det mørke Fastland.djvu/7

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


gjøre Bredevandet — endnu mindre. Endnu en Del af det ſkal tilkaſtes, — og af hvilen Grund? Jo, for at Parken kan blive ſtørre. Ja, men hører ikke Bredevandet med til Parken? Er ikke netop dette lille Tjern med sine Svaner og den grønne Holme midt udi — er det ikke Parkens aller dejligſte Pryd og Klenodium? — Jo. — Men Stavanger Fædre trænger flere Spaſereveie, paa hvilke de kan promenere ſine Maver og den megen anden Alvorlighed; og altſaa ſkulde Byens Øje blindes. Var ikke Aviſen indigneret over denne Vandalplan? Nej, ſletikke. Den muntrede Byens Fædre til at rappe ſig lidt med det der. „Det er ſandelig paa høj Tid“, ſkrev Redaktionen.

Brave Mænd har trøſtet mig med, at der ſletikke tænkes paa noget ſligt. Men jeg er ikke ſikker for noget, ſom er ſkjønt — i Stavanger.

2. I Jernbaneſtationens Venteværelſe.

Jeg vandrede ind paa Stationen; nu var der en rund halv Time igjen. Naa; Taalmodighed; vi er jo paa Jæderbanen.

Venteværelſets Dør var omhyggelig ſtængt. Det var jo ikke efter mit Hoved. Mon der ikke ſkulde være nogen Slags Funktionær eller Betjent