Side:Fra det mørke Fastland.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

er overhovedet fortvilede. De maatte drøftes svært længe; Interesserne staar saa skarpt imod hinanden, at der ingen Vei er at komme; ialfald maatte der svært mange Kommissioner til, og de Kommissioner kom til at æde op mer end de med sin bedste Vilje kunde gjøre Nytte for. Politiken befatter sig altsaa helst med høiere Ting, bygger Spir og Tag og overlader Grundmuren til — „den frie Konkurrance“.

Viljen er god nok! Mange af dem, som sidder i Tingsalen, ved meget bedre Besked om Bøndernes Vilkaar end for Eksempel jeg. Men det er Evnen. Naar Staten skal til at „hjælpe“ og „støtte“ paa nogen Kant, bliver den pludselig ligesom valen i Hænderne. Den pleier i Regelen at lade det bero med at oprette et nyt Direktoriat. Eller en Inspektørpost. Saa har vi en Udgiftspost, mere paa Budgettet, og der bliver forbrugt en Del mere Papir; — det er hvad Staten kan gjøre. Kommer der saa nogen og spørger: „hvad agter Regjeringen at gjøre til Fordel for Bonden?“ saa svares der: ja, hvad skal vi gjøre? Der bevilges jo faktisk 100,000 Kroner om Aaret til Jordbruget...

Jeg tror, Jæderbonden har Ret, naar han venter sig liden Hjælp af Politiken.

— Saa vil han vedblive at være „moderat“. Jorden er haabløs — lad os ialfald beholde himmelen. Og hans Religiøsitet vil vedblive at være mørk og syg og forpint — Angst og Rædsel mere end Lys og Frelse. Indtil der muligens opstaar en økonomisk Lars Oftedal der borte, en, som kan