Side:Fra det mørke Fastland.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

faa Folk til at samle sig og hjælpe sig selv. For hvad Smaafolk kan udrette, naar de samler sig og handler selv, istedetfor at vente paa Hjælp fra Kommune eller Stat, det har allerede den gamle Lars Oftedal vist os. De mange Bedehuse og det vidtløftige Bethania-Kvartal har ogsaa i timelig Henseende et Ord at sige Jærbuen, og den Dag, da det Ord bliver forstaaet, tør blive Begyndelsen til bedre Tider.

Naar det Ord bliver forstaaet, vil Jærbuen begynde at rive ned sine mange Gjærder og ene sig istedetfor at splitte sig. Der er allerede Begyndelser her og der i Form af Meierier; de vil udvikle sig til hel Samdrift. Er der for Exempel en Gaard med fem Opsiddere, og de staar sig sammen om Driften, saa vil de for det første liden eller ingen leiet Hjælp behøve; og for det andet vil der af fem smaa, daarligt drevne Gaarde kunne blive en stor, veldreven Gaard, og Afkastningcn vil vokse simpelthen utroligt. Der er heldigvis blandt Jæderens yngre Gaardbrugere nu enkelte, som har lært Landbrug; — disse vilde blive de selvskrevne Ledere af slige Samdriftslag, og af dem vilde de andre lære. Om en rimelig Fordeling af Arbeidsudbyttet maatte man kunne enes; det er ikke saa vanskeligt at opgive Rethaveri og Proceslyst, naar det gaar godt.

Altsaa: frit Arbejde og øgede Afkastninger; Jorden efterhaanden fordelt paa flere Hænder, saa der blev mere Arbeidskraft (man kunde ogsaa tage Arbeidere ind mod at lade dem faa Lod i Afkastningen; thi jo bedre Jorden bearbeides, des mere betaler den, saa