Side:Fra det mørke Fastland.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sat paa smal Kost. Den, som er en saadan Lejesvend, at han ikke vil forkynde Ordet, medmindre han faar leve som en Storkar, han fortjener Hug og ikke Løn, og Kirken og Sjælene vil bare have godt af, at slige Folk forlader den geistlige Bane.

Sagførerne vilde blive afskaffede; Lovene vilde blive gjort saa greie, at hver Mand kunde føre sin Sag selv; saa kunde han procedere saa meget han vilde ogsaa. Ligesaa vilde Futer og Amtmænd stryge med; deres Arbeide kunde man faa udført billigere. Men Dommerne vilde faa leve; ligeledes kom Politiet til at bestaa; der maa jo være nogen, som holder Rede og Rigtighed paa Fanten. Og der staar i Guds Ord, at Ovrigheden bærer ikke Sværdet forgjæves, hvilket Jæderbonden tror, skjønt han Gang paa Gang bliver bestjaalet ligefor Øvrighedens Næse.

Departementerne vilde blive grundig feiede og udrenskede, og der vilde blive indsparet Bjerge af Papir og Floder af Blæk, og hele Aarhundreder af „Arbejds“-Timer. Maaske vilde Verden da forgaa. Men hvis den bestod, og hvis den viste sig at kunne styres uden fuldt saa meget Papir, — saa var det jo saa meget bedre.

Alle, som var i Statens Brød, vilde maatte aflægge Ed paa samtlige den norsk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter. Men det vilde kanske heller ikke være saa galt, — al den Stund gode Hoder og støe Karakterer gjør mere Nytte udenfor et Embedskontor end i det. Universitetet vilde vel miste alle sine Fakulteter med Undtagelse af det teologiske, det