medicinske og det juridiske. Paa alle Skoler vilde „Sandhed til Gudfrugtighed“ blive indført som eneste Undervisningsfag; men det vilde ogsaa være bra. Thi Pontoppidan vilde være udlært i 15-Aarsalderen, og saa slep Eleverne fri; — som bekjendt eksisterer der ingen andre gode Skolereformer end dem, der forkorter Læsetiden.
— — Saadan omtrent vilde en virkelig Jæderpolitik arte sig. Og disse Mennesker kalder sig moderate!
Sammenhængen er følgende:
Jæderbonden ved nu, at hvordan han vrider sig og hvordan han vender sig, saa faar han aldrig sin Politik frem. Selv Jaabæk kunde intet udrette, med al sin gode Vilje og alle sine Bondevenforeninger. Det er det samme, hvem der velges eller ikke velges til Repræsentant, og det er det samme, hvem der er eller ikke er Minister; Bondens Forhold blir de samme de —: endeløst Slid, og heller Tilbagegang end Fremgang.
Saa har han givet sig over. Der er bare en Ting, som endnu interesserer ham. Han ser, at han intet har at vente paa Jorden. Jorden er og bliver en Jammerdal, og det er vel Guds Vilje, at den skal saa være. Men saa vil han ialfald have reddet sit himmelske Haab. Det er det eneste, han har igjen; og det faar man da ialfald lade ham beholde. Om det klamrer han sig med al sin Lidenskab, med hele sin siste Kraft. Nu har han fra gammelt af en indgroet Mistro til Embedspartiets Kristendom. Og
