Side:Fra det mørke Fastland.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Sommerdag; og tænk ſaa, naar man tager denne Vederſtyggelighed og lægger paa Varmen... det maa blive omtrent ſom naar Lars Oftedal ſtaar i Kordøren og afdækker ſit Privatliv.

— Ja, nogen god Lugt er det juſt ikke, ſmite min Mand. — Men de tjener godt paa det, tilføjede han ſom causa sufficiens.

Det var nogle Engelſkmænd, forklarede han mig, ſom laa her og kjøbte op brændt Tare; de brugte den i Glasfabrikerne. Aa ja, i andre Fabriker ogſaa; de ſkulde kunne gjøre noget af den, ſom kaldtes for Jod. Det var en hel Velſignelſe for Jæderen dette; havde ikke Folk Taren nu, ſaa er det ikke godt at vide, hvor de ſkulde faa ſig en Rettleids-Skilling ifra. For paa andre Kanter var her ikke det Slag at fortjene.

— Saa Jernbanen har ikke hjulpet noget videre, den da?

— Nei hvad skulde den kunne hjælpe? Folk maa ha Heſter alligevel; og ſaa kan de jo ligeſaa godt kjøre de Par Mjølſækkene til Byen med Heſt nu ſom før, ſaa ſparer de da Jernbanefragten.

— Ja det er ſandt, — Tiden koſter jo ikke noget her.

— Nei, Tid har en altid, — ſaa vidt.

— Der brydes da op lidt ſaan her og der nu — tror jeg?

— Aa ja. Der er en og anden, ſom ſparker og graver lidegrand. Men det kan ikke bli noget ſtørre af; her er ingen Arbejdsfolk.