— Er det saa her ogsaa?
— Ja. De bare kravler sig til Amerika, alle som kan. Det blir saa dyrt paa Folk, at Bonden kan snart ikke klare den Jorden, han har engang, langt mindre dyrke op ny.
— Det er dumt med disse store Gaardene. Hver Mand skulde ikke have mer, end han kunde dyrke selv; men det skulde han dyrke godt, saadan rigtig ordentlig godt; da kunde han leve meget bedre end nu, og saa kunde der blive Jord til 3—4 Gange saa mange Mennesker. Saa slap de at rejse til Amerika ogsaa. Det er jo grejt, at Landet maa forarmes, naar det bare skal ligge her og ale op Arbejdskraft for Yankee’en... føde op Folk med stor Bekostning, og saa farære dem bort til Amerika, saa snart de blir voksne; nej, blev der Udsigt for hver duelig Arbejdskar til at faa sig et Stykke Jord, saa beholdt vi den kapital, og da kunde der blive Fart i Tingene her ogsaa.
— Ja, men tror du kanske, der er nogen, som vil give fra sig noget af det, de har? Aa nei; før slider de med det alene, til de gaar fra det alt ihob.
— Dere skulde sende Folk til Stortinget, som havde lidt Ben i Næsen; saa kunde det blive ordnet alligevel.
Han saa paa mig med et mistroisk Blik. — Aa... paa Stortinget har de vel andet at gjøre?
— Naa, vi skal ikke laste Stortinget; nu har det ja faat istand dette Jorddyrkningsfond, saa at Folk, som vil bryde op Jord, kan faa Penge næsten
