Side:Fra det mørke Fastland.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


— Saaledes vilde man tilſiſt, ad Tvangens Vej, kunne fremelſke et virkelig ſkikkeligt Stavanger.

Metoden synes noget radikal. Men det er nu engang ſaa med disſe Tvangsmetoder: enten maa de gjennemføres tilgavns, eller ogſaa gjør de vondt værre.

5. Sydover Jæderen.

Mit Fødeland havde denne Gang noget nyt at byde mig, nemlig en ny Slags vond Lugt, over hvis Væſen og Oprindelſe jeg grundede en hel Del i mit enſomme Kupéhjørne.

Det var en Art Røglugt, ſaa meget var klart. Men hvad det kunde være for noget, man brændte? Hverken Torv eller Lyng eller Helma lugtede paa den Vis.

Jeg befandt mig pludſelig med mine Tanker i Erkner. Erkner bei Berlin — med ſit daarlige Øl, ſin Skatteopkræver, ſin Søle og ſin Celluloſefabrik. Aha! Kanſke noget ſligt —? Kanſke Jæren begyndte at ſlaa ſig op og faa Fabrikdrift?

Men ſaa var der ingen Skorſtene. Saa vide mit Blik vankede over Heier og Bakker — der var intet andet opadſtræbende at ſe end de gamle fattige, mer eller mindre reducerede Trækirketaarn, der ſkimtes