Side:Fra det mørke Fastland.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Blomſtrings Flor. En Bylaban kommer drivende med ſin Bøsſe. Da han ſaa den vakre Apall, lagde han Bøsſen til Kinden og ſendte Haglladningen lige ind Blomſterfonnen. Haglene ſprutede rundt omkring, lige ind paa Vinduerne, indenfor hvilke Folk færdedes og Børn legte. Se det var Moro.

En anden Bøsſehiſtorie — naturligvis gaar disſe Slyngler beſtandig med Bøsſe, ſaa ſandt de kan; ved Hjælp af den kan de jo faa ødelagt ſaa meget mere —:

Noget nedenfor Gaarden er der en liden Lund. Der holder en hel Del Smaafugl til; der er jo ikke ſaa mange Træer i Nærheden. To Bøsſefyrer opdager denne Lund, ſtyrer lige over Engen og derhen; ſkjønner, at der er Smaafugl. Ejeren ſer dem tilfeldigvis, begiver ſig hen til dem og forbyder al Skydning i Lunden; — Fyrene flirer, ſtrækker Bøsſerne op mod et Træ, hvor der netop holdes ſtor Koncert; midt for Ejerens Øjne trykker de løs, og Smaafuglene drysſer døde til Jorden i Hobevis. Saa ler de og rømmer: — det blev rent ekstra Moro det.

Sligt kommer ikke i Aviſen. Men jeg kan ikke tænke mig noget mere betegnende for indædt, inderlig Hjerteraahed end Hiſtorier ſom disſe — der altſaa er for hverdagslige til at ſtaa i Aviſen.

Den brave Del af Stavanger Befolkning vaander ſig under denne Raahed ſom under en Landeplage, og de gjør alt hvad de ved og kan for at holde den