en halvaaben Dør; den førte ind i „2. Klasses Venteværelse“. Da jeg ikke havde noget særskilt at bestille, vandrede jeg ligesaa godt derind. Der stod ogsaa en Karaffel Vand med Glas. Og ved Siden deraf laa ogsaa en Bibel.
Aha; man har altsaa tænkt sig Mulighedcn af, at der nogen Gang kunde findes to Rejsende i disse Haller....
Naa ja; Skik følge eller Land fly. Man er i Stavanger; — jeg giver mig til at blade i Bibelen. Den synes ikke at være meget brugt. De tyske Handelsrejsende, der vel omtrent er de eneste Andenklassespassagerer paa Jæderbanen, har ikke vidst at sætte Pris paa den stavangerske Jernbanestyrelse Omhu for deres udødelige Sjæle. Slig er Verden.
Paa det hvide Blad foran Titelen er skrevet noget med Blyant. Jeg læser:
Derunder har en ondskabsfuld Haand tilføjet:
„Saamen! Her har man baade Tid og Ro til at forrette sin Andagt“.
— En Ting faldt mig ind: at ikke den stavangerske Dyd har husket paa, i hvilken Grad Bibelen er en Bog — „ikke for Damer“!
Men det er sandt, Stavanger er jo Oftedals By....
