Side:Fra det mørke Fastland.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

„Tobaksrøgning forbudt“ — mange Tak. Mon der ikke skulde være flere Ting her, som var forbudt? — Nej; det saa ikke ud til det heller.

Jeg kunde altsaa more mig saa meget jeg vilde. Synge Gubben Noah, tage mig en Svingom, gaa paa Hænderne, om jeg havde Lyst. Kom saa og sig, at der ikke er Moro i Stavanger!

Der hænger et Par Plakater paa Væggene forresten; den ene af dem er hverken mere eller mindre end en Reklame fra et Ølbryggeri. Er nu ikke egentlig det lidt grusomt —? Minde den tørstige Rejsende om noget saa gudsforgaaent... og det er ikke nok med, at Øllet er nevnt og indtrængende anbefalet; det er endog afbildet, og det paa den mest forføreriske Vis, i lyse, nette Flasker, i dybe, skummende Seidler, som frembydes til den tørstige Svend af muntre, nette Kelnerinder med hvidt Forklede og et Smil, som siger Værsaagod. Minde den tørstige Rejsende om al slig Verdens Hælighed, og saa afspise ham med et Glas Vand, som han maaske ikke engang kan drikke, da her bare findes et Glas — og det kunde være brugt?

Men det gik op for mig, at ogsaa dette hører med til den sande Bodsøvelse. Man skal se Synden i dens mest lokkende Skikkelse og dog forsage; da først vorder man ren for Lars Oftedals By. Jeg fandt Ideen god og drak mit Glas Vand, idet jeg fandt det sandsynligt, at Glasset maatte være vasket siden Gaarsdagen.

Ved at vende mig om opdagede jeg bag mig