Side:Fra Kristiania Bohêmen.djvu/19

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


hele eftermiddagen igjennem paa sofaen, fortäret af sanselig attraa! ... og dertil stadig med samvittighedsnag, baade fordi han ikke bestilte noget, og fordi han hused disse stygge, liderlige tanker...

Anej forresten, samvittighedsnag? — nej det var det ikke egentlig. — Havde det endda värt virkelige samvittighedsnag! samvittigedskvale! som dem han havde hver aften, naar han efter atter en dag tabt laa der i sengen og tänkte paa sine svegne pligter, og paa gud og paa sine stakkars kjäre foräldre, som havde sendt ham ind her for at läre noget, og som han skammelig bedrog ved saaledes at kaste de dyre penge bort til ingen nytte! — Havde det endda vart slige samvittighedsnag!

Ja for de optog ham da ialfald! og holdt, saa, länge de varte, de stygge, urene tanker borte! og fyldte ham med anger og sönderknuselse! og med gode forsätter! — Havde han havt dem hele dagen — kanske havde han da värt reddet! — Men det var bare om aftenen, at nagene steg til virkelige kvaler; om dagen var samvittigheden bare halvvaagen bevidstheden om de svegne pligter laa bare over ham som en dunkel, ubehagelig fölelse, som han ikke egentlig refererte til noget bestemt: og som ikke optog ham! og ikke fordrev disse tanker! Og ikke fyldte ham med anger og sönderknuselse, eller avlede gode forsätter! Nej, bare pinte ham, sejgpinte ham den hele lange gudskabte dag, fordärved ham selv den mindste ting, og gjorde ham endnu mere uskikket til at bestille noget...