Side:Forsvarssagen.djvu/12

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Folk, som for fire Uger siden var fornuftige og ærlige nok til at indrømme, at Krigsvidenskab var noget, de ikke forstod, forstaar pludselig og med dem deres ganske Hus, Kvinder og Børn. De læser for Exempel et fantastisk Røre af en svensk Officer, strax forstaar de, at netop saaledes maa det gaa, naar Russen kommer, og dermed er Forstaaelsens Døre aabnede, og D’Hrr. Officerer opnaar et uformodet og pludseligt Tillæg af Betydning.

Nu kan de sætte sig ned og begynde, hvor de vil, om Landets strategiske Punkter, om Kristianssand og Kystens Forsvar, om Russen og de svenske Sletter og den engelske Hjælpeflaade — for fire Uger siden var der ikke et Liv, som gad høre, men nu flokkes de fulde af Interesse og den inderligste Forstaaelse, og de løber ud paa Gaden, Mænd og Kvinder, Præster og Drenge og raaber vi maa! — vi maa!

Men maa man end paa det skarpeste holde Præsterne ude af dette, saa skal Officererne ydes den Retfærdighed, at deres Iver er rimelig. Kun skal man fordre af dem, at de ikke af Kjærlighed til sin Stand lokker Folket ind paa en Begyndelse, hvis uhyre Omfang de sagkyndige