Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/441

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

den urigtige Titel: „Norske Lougbog som er wdskreven effter Edswaldz Lougbog“.

Bergens Museum 28 qv., skrevet c. 1598.

A. M. 92 qv., skrevet af Laurentius Nicolai 1599–1600.

Begge de sidste Exemplarer bærer Titelen: „Norgis Loug effter Stormectigste høgbaarne Førstis och Herris, herr Friderich II Danmarchs, Norgis, Vendis och Gottis Konnung, Hertug vdi Slesvig, Holsten, Stormarn och Dytmersken, Greffue i Oldenborg og Delmenhorst hans befalning, Anno Christi MDLXXII richteligen sammensatt och fordanskett“.

Det maa saaledes ansees for utvivlsomt, at de Lagmænd, som indfandt sig om Sommeren 1572 i Oslo, har udført sit Hverv og bragt en Oversættelse istand. Nu kan det bevises, at denne „Fredrik II’s Lov“ er oversat efter Tønsbergs Lovbog, den før omtalte Codex Tunsbergensis, som den følger ordret og uden Afvigelser, endog der hvor Tønsbergs Lov afviger fra Borgarthingets, f. Ex. at Lagthinget skal holdes St. Peters Aften. Det er altsaa vanskeligt at tænke sig denne Oversættelse istandbragt ved en Commission af søndenfjeldske Lagmænd, som dog ialfald strax maatte have bemærket denne Afvigelse i Lovens 1ste Capitel fra den almindelige Lov. Det forekommer mig utvivlsomt, at enten har Commissionen overdraget til Lagmanden i Tønsberg (Peder Friis) at oversætte sin Lovbog, eller ogsaa har denne bragt med til Mødet en fuldfærdig Lovoversættelse, som de øvrige Lagmænd uden Undersøgelse har accepteret Det første skulde synes rimeligst, da Overskriften siger, at Oversættelsen blev bragt i Stand efter Kong Fredriks Befaling Aar 1572. Om de andre Lagmænd har godkjendt Oversættelsen og derpaa sendt den til Autorisation til Kongen, ved vi ikke; sandsynligt er det, at Arbeidet er bleven liggende hos Statholderen og siden gaaet i Glemmebogen; thi der findes senere intet Spor til, at denne Lovbog er godkjendt eller indført, meget mere viser de før anførte Domme, at man i Oslo fremdeles benyttede den ældre Oversættelse.

Først 20 Aar senere, flere Aar efter Kong Fredriks Død, toges Sagen op igjen, og da i en ny Skikkelse; den jydske Lov var ud-