Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/442

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

givet paany i Trykken ved Regjeringens Foranstaltning (1590), og det er rimeligvis dette, som har fremkaldt Tanken om at trykke Fredrik II’s Lov. Den Correspondance, som er gaaet forud for Reskriptet af 29 Jan. 1592, kjendes ikke, og vi ved derfor ikke, fra hvem Tanken udgik, enten fra Statholderen, Axel Gyldenstjerne, eller fra Regjeringen; det synes dog, som om Axel Gyldenstjerne har oplyst om, at der fandtes Exemplarer af Fredrik II’s Lov bevarede i Norge. Reskriptet befaler nemlig, at statholderen skal lade Rigets Lagmænd træde sammen i to Kommitteer (en søndenfjeldsk og en nordenfjeldsk) og tage for sig „en af Lovbøgerne, som sidste Gang paa Danske er bleven udsat“, gjennemgaa, korrigere og forklare den og derpaa sende den til Danmark til Trykning. Befalingen gjentages til Lagmændene under 30te Marts s. A.: og det var altsaa Meningen at faa to Udkast istand. Det synes dog som om Axel Gyldenstjerne paa egen Haand har afveget fra denne Plan, thi det eneste, vi ved om Udførelsen, er, at en af de nordenfjeldske Lagmænd, Paal Hellessøn i Bergen, opholdt sig i Oslo fra 5te Dec. 1592 til 9de April 1593 „efter kgl. Breve og Befaling om Norges Lovbøger at forklare“[1]. Dog er det heller ikke rigtigt, naar Udgg. af Christian IV’s Lov sige, at „denne Befaling førte lige saa lidt til noget Resultat som de foregaaende“. Paa den ene Side finde vi nemlig, at det for omtalte ældste Exemplar af Fredrik II’s Lov i Aarene efter 1590 er gjennemgaaet og korrigeret, aabenbart i den Hensigt at gjøre det brugbart for Trykken. Forandringerne bestaar dels i, at Oversætterfeil er rettede, dels at mere danske Udtryk er valgte for de beholdte gamle Udtryk, dels at Steder, som ikke fandtes i den Tønsbergske Text, er supplerede efter en anden (Bergensk?) Codex. Dette Arbeide strækker sig gjennem saavel hele Loven som dens 29 Retterbøder, og ligesaa langt gaar Indholdsangivelser i Margen, saa at Exemplaret kan betegnes som „færdigt til Trykning“. Men dette Exemplar blev ikke sendt til Danmark, thi af Notitser i Bogen ser vi, at den i 1595–96 fandtes paa Baahus og vistnok her brugtes som gjældende Lovbog; en

  1. Norske Samlinger I, 221 Note.