men det røber dog Trangen til en forbedret Udgave af Lovene. Vidnesbyrd herom er ogsaa de to Glosesamlinger til den gamle Lov, som begge synes istandbragte i Bergen: i gl. kgl. Saml., 1156 fol. findes en kort Samling, der ogsaa er bevaret i andre, senere Haandskrifter, betitlet „Nogle gamle norske Ords Udtydelse, som findes enten i Lougbogen, Krøniker, Hirdskraa eller Bylougen, uddragen Anno 1566“ (af Mattis Størssøn i Bergen?); og i den Thottske Samling 2084, betitlet „Nogle Gloser af Norrigis Loug, fordansket ved Fredrik Fridag Lagmand i Bergen og andre norske Lagmænd“. Fredrik Fridag er aabenbart Afskriverfeil for Axel Fredrikssøn Fridag, Lagmand 1569–85. Det kan af flere Eiendommeligheder sees, at hans Gloser er Uddrag af det bekjendte Haandskrift A. M. 322 fol., som fra 1550 eiedes af Jon Simonssøn paa Agdesiden; rimeligvis har altsaa ogsaa denne Del i Uddraget og Oversættelsen.
Det er altsaa naturligt nok, at der fremkom Forslag om en officiel Revision af Lovbogen, og at Forslaget blev optaget af Regjeringen. I Reskript af 14 April 1572 siges det, at Kongen har erfaret, at „den norske Lov af mange og adskillige paa Dansk skal være udsat og transfereret og udi mange Artikler findes forfalsket, saa at den ikke skal komme overens med den rette Mening, eftersom den paa Norske findes beskrevet“, – en Dom, som ikke er for stræng om den ældre Oversættelse, hvortil naturligvis sigtes. Kongen befaler derfor de søndenfjeldske Lagmænd at forsamle sig „med det allerførste“ i Oslo, der gjennemgaa Loven og Retterbøderne, gjennemgaa og oversætte den „paa god Danske“ og sende et Exemplar af denne Oversættelse til Kongen[1]. Det er ikke rigtigt, naar Udgiverne af Christian IV’s norske Lov sige, at „den hele Foranstaltning blev uden Resultat“, thi vi har en Fredrik II’s norske Lov i 3 Exemplarer:
Chr. Univ. 553 qv., skrevet med Frakturhaand c. 1570–80, corrigeret med en anden Haand efter 1590 og forøget med nyere Retterbøder af en Skriver paa Baahus 1595–96. Han har skrevet
- ↑ Rigsreg. II, 2.
