Dag til Bergen og der med Lensherren paa Bergenhus, Borgermester og Raadmænd samt Lagmænd norden- og søndenfjelds „at overveie, granske og forfare al den Tvist og Uenighed om Loven“ og med dem „forenes om samme Lov og gjøre en Skik, saa at samme Lov drager over ét over det ganske Rige.“ Altsaa – Rigets lærdeste Jurister skal blive enige om Lovens Fortolkning og udgive Bestemmelser herom. Sikkert er det ialfald, at saa har vedkommende Jurister selv opfattet det; medens der ingen Spor findes til, at Herredagen i Bergen har forsøgt sig i Lovoversættelse, ved vi, at den udgav en Retterbod om Landboforholdene, og en af de tilstedeværende Lagmænd (rimeligvis Nils Lystrup i Oslo) har selv tilskrevet i sit Exemplar af den gamle Text (Stockh. C 16) følgende Notits om hvad der skede i Bergen: „Anno 1557 St. Oluffs Dag var ærlig velbyrdig Mand Peder Huitfeldt Norgis Rigis Cantsler i Bergen efter kgl. Majestæts Brev og Befaling samt alle Lagmendene i Norgie, og var Lagbogen læsen ifra Begyndelsen og til Enden og klarligen udteet Artikel fra Artikel.“
Naar der i hint Reskript siges, at „der er udgaaet en Lov over alt Norges Riger, har man ved dette Udtryk kun tænkt paa Magnus Lagabøters Lov. Jeg kan ikke skjønne andet, end at denne efter Tidens Kancelli-Sprog maatte være omtalt med et Tillæg som „af gammel Tid“ e. l., og at „der er udgaaet“ er omtrent enstydende med, at „Kongen har ladet udgaa“. Denne Fortolkning vilde ialfald stemme med det paaviste Forhold, at Oversættelsen allerede var udbredt i de forskjellige Dele af Norge; og den vilde tillige forklare, hvorledes der nu mere end før blev Tvist om Lovens Fortolkning. Det er nemlig sikkert, dels at Loven i den danske Udgave er urigtig oversat, dels at Lagmændene i Christian III’s Tid fremdeles vedblev at benytte den gamle Lovtext, saa at Forvirring maatte opstaa. I de Breve fra Christian III’s Tid, hvor Lovens Text citeres, har jeg ikke nogensteds fundet Loven citeret efter Oversættelsen, medens ialfald i 3 Breve den oldnorske Text følges. Af disse tre Breve er de to udstedte af den Tønsbergske Lagmand Peder Anderssøn, der efter efterladte Breve synes at have været meget kyndig i Loven. I et Brev af 1549 (DN I 1112)
