Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/431

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

citerer han selve Lovtextens Ord: „i erfdetalet j thet første capitell Nu misser fader sonar sin dotter eder sonasonar. tha teker han arff effter taw nema tarv eige skilgetin barn effter segh.“ Med Undtagelse af Orthografien og de grammatiske Feil stemmer Citatet ganske med Codex Tunsbergensis, som Peder Anderssen vides at have benyttet. Ligeledes citerer han i et Brev af 1551 (DN IV, 1128) Texten i Odelsbrigde Cap. 2 „effter thi som konung Magnus rette bott luder. Eff iord ligger vnder samme ættlægh lx vettra eda beter tha verder hon them at odale er heffuer etc.“ Ligeledes er det tydeligt, at naar en Herredagsdom af 1558 (DN III, 1177), udstedt af Kansleren og tre østlandske Lagmænd, dømmer efter „Norgis lagh i odalsbalken“, at en Odel skal restitueres „for slige penninge som sex skønsomer mend kand mette“ [= Landsl. VI, 8], saa citeres der efter Grundtexten, ikke efter Oversættelsen, der her læser „12 skjellige Mænd“. Af disse Exempler sees ogsaa, at i Christian III’s Tid gik de to Lovtexter – Originalen og Oversættelsen – ved Siden af hinanden, rimeligvis saaledes at de danske Embedsmænd brugte den sidste, de indfødte Lagmænd den første. Men efterhaanden synes heri et forandret Forhold at være indtraadt, hvilket var naturligt nok, da den oldnorske Text maatte være vanskelig nok at benytte selv for de lærdeste Lagmænd og Oversættelsen dog i alt væsentligt fyldte Behovet. Utvivlsomt har denne med hvert Aar, som gik, faaet større Indpas, og i Fredrik II’s og Christian IV’s første Tid indtil Revisionen synes den at have været udbredt i alle Kredse i Norge. Et Vidnesbyrd om, hvilken Vigtighed man nu tillagde Oversættelsen, findes i den Fortale til Loven, som findes i flere af de nævnte Haandskrifter (Deichm. 14 fol. fra 1577, Stockh. C. 27. A. M. 320, Ulldal 34, Christianssand E. 13), og hvis Forfatter kalder sig Matthias Scavenius. I denne Fortale siges blandt andet: Saa haver vi her i Norges Rige en gudfrygtig og vis Maade, som er Norges Lougbog, at effterfølge, hvilken vor allernaadigste Herre og Konning, Konning Frederich den anden til Danmark og Norge haver lovet alle Norges Indbyggere, at de skulle sig efter den rette, og hans Naade dennem vil der under beskjærme og ved