Korrespondance med de norske Myndigheder, og selvfølgelig har da Regjeringen betragtet dets Text som autentisk; ialfald kan det ikke paavises, at den danske Regjering har havt eller citeret noget oldnorsk Haandskrift af Loven. Ligeledes ser man, at andre Exemplarer fra Christian III’s Tid er skrevne for danske Lensherrer i Norge: saaledes A. M. 80 (fra 1554) for Ivar Jensen paa Fridsø, belenet med Frølands Skibrede, Stockh. C 31 (1552) for Claus Huitfeldt, Lensherre paa Bratsberg, Stockh. C 26 for Tage Thott (1558), Lensherre paa Baahus. Til samme Kategori kan ogsaa andre Exemplarer henføres, selv om deres Eiere skulde være underordnede Tjenestemænd; saaledes tilhørte Kbh. 3263 Jakob Prestøe, Slotsskriver paa Bergenhus († c. 1556), og Stockh. C 30 eiedes af Erik Kiil til Eline, der ialfald i Syvaarskrigen havde offentlig Ansættelse, og den Rasmus Hartvigssøn, der har skrevet de to ældste Exemplarer af Loven (A. M. 85 fra 1543 og Chr. Univ. 528 fra 1544), har aabenbart været en Skriver hos en af de offentlige Myndigheder i Throndhjem (Lensherren Thord Rod?); ogsaa den T. J., som afskrev Landsloven i Thott 1272, har vel været Skriver paa Bergenhus.
Det Reskript, jeg ovenfor nævnte, er af 18de Jan. 1557 og har hidtil været forklaret som paabydende en Oversættelse af den norske Lov, hvilket jeg anser for urigtigt. Der tales nemlig i hele Reskriptet ikke om Oversættelse, men kun om Fortolkning af den bestaaende Lov. Grunden til Reskriptet er, siges det, at „endog der er én Lov udgaaet over alt Norges Rige, bruges og udtydes dog denne Nordenfjelds anderledes end Søndenfjelds, saa at mangfoldige Klagemaal derover har været hos Kongen, som ogsaa tilforn har befalet nogle Lensmænd og Lagmænd i Norge at forsamle sig paa en beleilig Tid og endelig gjøre en Skik derpaa, hvilket ikke dertildags skeet er for nogen paakommen Forhindrings Skyld“ ɔ: Loven selv var utydelig og fortolkedes paa forskjellige Maader, derfor tiltrængtes en officiel Fortolkning. Ogsaa i det følgende viser Reskriptet, at der kun er Tale om en Revision eller Fortolkning af Loven, ikke om en Oversættelse. Kongen byder den norske Kansler (Peder Huitfeldt) at drage ved St. Olafs
