Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/428

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mest kunde tage. Thi skal Lag gjøres efter Menigheden og retvise Mænd, og hver nyder efter sine Gjerninger.

(3) Lagen skal være ærlig og taalig efter Landsens Vis, kvemmelig, dydelig og aabenbare, saa at alle Mænd mue vide og understaa hvad Lagen siger, og ikke skrives efter en Mands Raad, meden efter menig Mands Raad og Landsens Nødtørft Ingen skal igjen dømme den Lag som Kongen og Landet tage ved, men efter den skal Landet rettes og dømmes. Det er Konningens og Høvdingers Embede, der i Landet ere, at dømme Dom og gjøre Ret og frelse dem som med Vold tvinges, som ere Vidver, faderløse Barn, udlendske Folk, Pellegrime og andre fattige Mænd, som de rige Mænds Vold overgange, og lade ikke Vdædingsmænd leve udi sine Lande og Rige. Fordi om han finer eller dræber Udædingsmænd, da er han Guds Ven og Lagsens Gjømmermand. Alle som i Kongens Lande bo, skulle være hannem hørsamme, lydige og underdanige, fordi er han og skyldig at gjøre dem alle Fred.

(4) Alle Verdsens Høvdinge ere og pligtige at forsvare den hellige Kirke og den hellig kristlig Tro, som de ville være lodtagne af hvis gode Gjerninger som ske, saa vide som Kristendommen er. Hvar nogen Sag mindskes for den Skyld, svare det for Gud som alle Gjerninger dømmer.“

Af de i vor Gjengivelse betegnede Afsnit er naturligvis No. 1 originalt for den norske Lov; No. 3 gjenfindes omtrent ordret i den jydske Lov med Undtagelse af, at efter „Gjømmermand“ staar: „Fordi saa som den hellige Kirke styres med Pave og Bisper, saa skal hvert Land styres med Retter og værges med Logen“: No. 2 og 4 er forkortet og omskrevet, det sidste for at betegne den nye Kirkeorden. At denne Lovbog er officiel, autoriseret til Brug for Kongens Embedsmænd i Norge, slutter jeg dels af dens Udbredelse, dels af et Udtryk i et Kongebrev, som hidtil har været fortolket anderledes. Et af de ældste Haandskrifter (Stockh. C 28) er skrevet for og eiedes af Kongens Kansler Johan Friis til Hesselager, som selv i 1547 har skrevet sit Navn paa Titelbladet; denne Bog maa altsaa ansees for at være det Exemplar, som Regjeringen selv benyttede i sin