Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/427

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Linköpingske Haandskrift, skrevet paa Svensk i Throndhjem – rimeligvis under den svenske Okkupation i 1564 – har nemlig følgende Overskrift over Landsloven: „Denne er Norgis Lagh som Erick Gullenstiernne vdlade aff ysslendske mall oc paa dette mall som nu tales, met 4 ♄ (ɔ: herrer?) lagmender myndigste wisseste oc clogeste han nest kunne finde.“ Erik Gyldenstjerne (Hack) blev Magnus Gyldenstjernes Eftermand som Høvedsmand paa Akershus 1532 og styrede som saadan – med Undtagelse af Fraværet April til Dec. 1535 – til sin Død om Vaaren 1536. Notitsens Mening er naturligvis, at de 4 Lagmænd er de egentlige Oversættere, men at den danske Lensherre har deltaget i Oversættelsen eller autoriseret denne; og hvis man turde antage, at en af disse 4 Lagmænd var den forhenværende Lagmand Anders Sæbjørnssøn, og at denne endnu levede ved 1532–36, kunde begge Efterretninger forenes. Fælles for dem begge er ialfald, at Oversættelsen er udført i Oslo af Borgarthings-Lagmænd og at Oversættelsen stammer fra den katholske Tid (ɔ: er ældre end 1537).

Man har derimod Ret til at gjætte paa, at den oversatte Lovbog i Aarene mellem 1537 og 1543 har været underkastet en officiel eller halvofficiel Revision og det ved dansk Haand. I de almindelige Haandskrifter (endog de tre ældste fra 1543, 44 og 47) er nemlig Kong Magnus’s Fortale og Efterskrift samt den føromtalte katholske Trosbekjendelse udeladte; til Gjengjæld for Fortalen er leveret et Uddrag af den jydske Lovs Fortale med nogle korte Indledningsord. Fortalen lyder saaledes (næsten uden Afvigelse i alle Haandskrifter):

(1) „Her begyndes Norrigis Lagbog efter som den hellige Herre Sanct Olaf Konning med mange gode Herrer og fremfarne Konninger udi Norrigis Rige samtykt og stadfest have og nu er udsat, at menige Mand kan bruge’n og forstaa’n, alle til Trøst og Hjelp.

(2) Dog er det den bedste Lag at følge Sandhed og Retvished. Vilde saa hver Mand gjøre, daa gjordes ingen Lag Behov. Huar som Sandhed og Retvished ei findes, der skal man med Lag efterfølge og søge. Var ikke Lag i Lande, da havde den mest, som