Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/416

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

(Aar 1266, se Munch, Afh. I. 223). Det ældste Exemplar af en Bylov for en anden By end Bergen, vi kan paavise, findes i Stockh. C 21 (fra c. 1295). Byloven her er vistnok egentlig Bergensk, men da den er afskrevet i Forbindelse med en Frostathingslov, er den utvivlsomt bestemt for Nidaros; den udelader derfor med Vilje flere Afsnit eller Betegnelser, der kun passer for Bergen (f. Ex. omtalen af den „hellige Sunniva“ og „Bergens Mænd“ I, 1, Capitlet om Haandværkernes Boliger i Byen VI, 8), undgaar at omtale Bergenske Lokaliteter (f. Ex. I, 1 Mariagilde-Skaalen i Bergen), hvorved antydes en anden By, og udelader Notitsen om Lovens Vedtagelse i Bergen 1276. Dette er den eneste fra gammel Tid bevarede Bylov for Nidaros; dog har der vistnok i 14de Aarhundrede Omarbeidelsen af Byloven for Nidaros skredet fremad, thi Afskriften fra 1576 (se nedenfor) viser utvivlsomt tilbage til en Codex fra denne Tid, hvori alle Bergenske Reminiscenser var fortrængte og Throndhjemske Lokaliteter o. s. v. indførte. Paa samme Maade er det gaaet med Tønsberg. I A. M. 307, der først indeholder en Gulathingslov indrettet for Borgarthing, findes dernæst ogsaa en Bergens Bylov, hvor ofte istedenfor Bergen Tønsberg nævnes. Det samme er Tilfældet i A. M. 65 qv., hvor dog Tønsberg forekommer sjeldnere end Bergen; ogsaa denne Bog indeholder en Gulathingslov, men det er først i Byloven, at der henvises til Østlandet. Medens saaledes i begge disse Bøger Bergens Bylov kun staar paa Overgangen til at blive en Tønsbergsk, er dette Skridt taget helt ud i de to Tønsbergske Lovbøger, Kbh. ny Saml. 1642 og Stockh. C 15, begge skrevne af samme Mand ved c. 1330; her findes ikke længer Reminiscenser fra Bergen, medens alligevel som i Nidaros Identiteten og Nedstammelsen er utvivlsom. Mindre heldigt er Oslo repræsenteret i to bevarede Afskrifter: i A. M. 309, skrevet c. 1325–30, og A. M. 305, skrevet c. 1450; thi begge viser ved at have beholdt flere Bestemmelser vedkommende Bergen, at de kun er Afskrifter af den bergenske Lov (saaledes i 309 Byordningens Cap. 8 med de Bergenske Lokaliteter). Imidlertid skal det ikke nægtes, at ogsaa en 3die Bylov muligens oprindelig er istandbragt fra Oslo; i A. M. 31 8o findes nemlig