hørte – og indrettet Afskriften til det Lagthing, hvortil den skulde bruges, ligegyldigt om f. Ex. Nævndermændenes Antal kjendtes; man har korrigeret Sproget, saa at ofte forældede Udtryk i Loven efterhaanden forsvandt; og navnlig de bergenske skrivere har beflittet sig paa at istandbringe Samlinger af Lands-, Kirke- og By- Lovgivning, der ofte gjorde Vold paa Lovtexterne; endelig har man begyndt efterhaanden at indrette saavel By- som Landslove til at benyttes for hvilketsomhelst Lov- eller By-Distrikt, altsaa ogsaa i ydre Form gjennemføre hvad der vel var Kong Magnus’s Tanke. Disse Afskriver- eller Kompilator-Arbeider har efterladt sig mange Spor i vore Haandskrifter.
1. A. M. 56 qv. er skrevet for at være en Gulathingslov, men i Prologen stod oprindeligt „i Frosta þings laugum“ og Skriveren har selv udraderet Frosta og sat „Gula“ i Stedet; at hans Forlag kun har været en Frostathingsbog, viser sig af, at han ikke har nogen Liste over Nævndermænd for Gulathingslagen. Men i endnu høiere Grad viser Borgarthingsbøgerne sig afhængige af andre Lovbøger: ingen Borgarthingsbog har bevaret nogen Nævndermandsliste, og om flere af dem kan det bevises, at de ere skrevne efter Gulathingsbøger. Saaledes nævnes i A. M. 53 qv. og 31 8o afvexlende Gula- og Borgarthinget, aabenbart kun ved Skrivernes Udygtighed til at fastholde Overførelsen; ligeledes har Skriveren af A. M. 302 og 305 havt til Hensigt at omskrive Gulathingsloven til Brug for Skiens Lagstol (hvor Borgarthingsloven brugtes), men han har valgt en anden Vei, idet han retter Bogen til „alle Norges Mænd“ (se nedenfor).
2. Af Bylove har Kong Magnus aabenbart kun istandbragt den Bergenske (publiceret 22 Jan. 1276), som derfor findes i meget talrige Afskrifter. Dog er det let at se, at Bergens Bylov uden videre har været overført paa andre Byer eller ialfald Haandskrifter af denne istandbragte for andre Byer-s Brug; det er jo rimeligt nok, at dette ogsaa har været Lovgiverens Mening. At Byloven allerede i 13de Aarhundrede var optagen i de Byer, hvor den senere gjaldt, Nidaros, Tønsberg, Oslo, synes sikkert nok, da der ialfald i Oslo og Tønsberg fandtes By-Lagmænd allerede før Byloven blev til
