Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/382

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
4
Y. NIELSEN. RAADM. I DE NORSKE KJØBST. I MIDDELALD.

pel paa en bergensk Bymand, der har drevet et Haandverk, men alligevel til samme Tid har været Kongens haandgangne Mand og nydt de dermed følgende Forrettigheder. Gjennem hele det fjortende Aarhundrede forekommer der saadanne Byhirdmænd mellem de Raadmænd, hvis Navne i Diplomerne ere bevarede til vore Dage. Da Skjoldmærkerne gik over til at være arvelige, og da der udviklede sig en afsluttet Adelstand, talte denne ogsaa Medlemmer mellem Bybefolkningen og Kjøbstædernes Raadmænd. En Bymand kunde ligesaavel som den, der altid boede paa Landet, tilhøre en adelig Æt, og den af ham drevne Næring var i denne Henseende ingen uoverstigelig Hindring for, at han bevarede sit Skjoldmærke og Adelskab. Men det var dog kun Smaaætterne, hvis Medlemmer have indtaget saadanne Stillinger. En Mand, som væbneren Ulf i Tyvekil (Tjufkil), der i 1493 var en af Konghelles Raadmænd, har rimeligvis tilhørt en af de forholdsvis talrige adelige Smaaætter, der i den senere Middelalder havde sit Hjem i Viken. Derimod kan der neppe anføres noget Exempel paa, at et Medlem af en af de mægtige gamle storætter i det søndenfjeldske, som i det nordenfjeldske paa samme Maade, har været Medlem af en Kjøbstads Raad. Disse Ætter vare gjennem sine Interesser for en altfor overveiende Del knyttede til Landet, til at deres Medlemmer kunde overtage en saadan Stilling, som desuden ogsaa maatte blive for ringe for dem. Dette var derimod ikke Tilfældet med de mindre betydelige Ætter, der ikke indtoge en tilsvarende Plads i Samfundet og heller ikke vare i Besiddelse af store Jordegodser. For deres Medlemmer kunde det ligge nær at gaa over i Bykommunerne og der træde ind i Raadet. Med det forhaandenværende knappe genealogiske Materiale kan man neppe vente at paavise, hvilke Ætter der saaledes har havt Medlemmer i Byernes Raad. Maaske har Væbneren Kristjern Thorbjørnssøn i Bergen tilhørt den hardangerske Æt paa Sandven.

I Almindelighed kan det maaske antages, at mange Raadmænd, om de end ikke have tilhørt et mere udviklet Bypatriciat, dog have hørt til det lavere Aristokrati, uden at det imidlertid i de enkelte Tilfælde kan afgjøres, hvorvidt de have været Med-