nøiede sig med en Afskrift uden at oplyse noget Om Originalen, har man troet, at Originalen var tabt; men dette er ikke Tilfældet. Peder Syvs Psalter er det smukke Haandskrift, som endnu findes i Kjøbenhavns store kgl. Bibliothek under No. 1606, gl. kgl. Samling, og som Hr. Bibliothekar Chr. Bruun har beskrevet i „Aarsberetninger og Meddelelser fra Det Store kgl. Bibl.“, 3die Bind S. 75–77. Da Hr. Bruun ikke beskjæftiger sig med den Kalender, hvormed Bogen begynder, og der desuden i hans og tidligere Forfatteres Meddelelser om Bogens tidligere Eiere findes et Par Feil, skal jeg her give nogle Oplysninger om disse.
Ved Sluten af Kalenderen (fol. 9b) staar med en smuk Haand fra c. 1400: Hvstru Sigridh Erllendz dotter a mik vel matu sia mik. Den her omtalte Hustru Sigrid er godt kjendt fra norske Diplomer, hun var Datter af Hr. Erlend Filipssøn paa Losne (i Sogn) og c. 1388 gift med Kongeætlingen Haakon Sigurdssøn til Giske og Bjarkø. Paaskriftens Paalidelighed bekræftes end yderligere ved et Diplom fra 1391[1], hvori den omtalte Haakon blandt Gaver, han har givet sin Hustru Sigrid, ogsaa nævner, at han i 1390 gav hende „ein saltara gull lagdan sem moder min atte“ ɔ: et guldbemalet Psalter, som han havde arvet efter sin Moder, Fru Ingebjørg. Denne hans Moder var Datter af Drotseten Erling Vidkunnssøn, gift 1342 med Sigurd Hafthorssøn og døde rimeligvis i Pesten om Høsten 1371[2].
Dette synes vistnok at stride mod den 2den Notits i Psalteret – paa Bindet –, thi efter den hidtil gjældende Læsning af Bindnotitsen staar her at Ingebjørg selv forærede Psalteret til sin Svigerdatter Sigrid. Men denne Læsning er urigtig; der staar nemlig tydeligt: þæna (ikke: þana) saltar ate jvnfrv kristinn doter hakuna k. gaf frv ingibior ellinn døtær (ikke: doter) sinn (ikke: sem). gefe Gvd henne vel at niota saltaræns ok halfv bætre ast(a)r mans sins, hvilket jeg oversætter:
