maa distingveres mellem de Bergenske Skrifter fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede og den Osloske Tradition fra 1ste Halvdel af samme Aarhundrede. I de Bergenske Udtalelser om Haakon Haakonssøn kan jeg ikke finde nogen Levninger fra den katholske Tids Tro. Beretningen om ham i den ældste Rimkrønike – fra 1554 – gjengiver den islandske Saga[1], og kun denne, ingen Bergensk Tradition, – den nævner hverken Haakons Hellighed eller hans Begravelse i Mariakirken. Derimod er begge disse Træk indskudte i den senere Bearbeidelse eller Uddrag af Rimkrøniken, der findes i to Afskrifter, det ene Bergensk fra Aarene om 1585–90 (trykt af Nicolaysen i Norske Magasin), det andet Dansk fra ca. 1600 (No. 2432 qv. i gl. kgl. Samling, skrevet for Cornelius Hamsfort); og Kilden for denne Beretning er, som ogsaa Prof. Daae medgiver, ikke den Bergenske Tradition, men – Folkevisen. At denne Beretning findes ikke blot i det af Prof. Daae omtalte Haandskrift af Bergens Fundats (det ovenfor nævnte, skrevet for Corn. Hamsfort), men i alle Haandskrifter af Fundatsen, jeg har seet, – beviser heller ikke nogen Bergensk Tradition, thi alle disse Haandskrifter er fra Tiden om 1600, og alle stammer de fra Rimkrøniken. Den „hellige Kong Haakon“ findes endnu omtalt i et 3die Værk fra Bergen, som Prof. Daae ikke har kjendt, nemlig i en Oversættelse af den Bergenske Bylov fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede[2]; men denne Oversættelse er udført 1562 for den danske Lensherre i Bergen Erik Rosenkrans og er altsaa ogsaa yngre end Rimkrøniken. Af disse Vidnesbyrd gaar saaledes intet tilbage til den katholske Tid, og intet af dem vidner for en Bergensk Tradition om den hellige Konge før omkring 1560. Anderledes forholder det sig derimod med det af Prof. Daae omtalte „Necrologium“. Dette Necrologium eller rettere Kalendarium er trykt af Suhm efter en Afskrift af Arne Magnussøn fra „den Davids Psalter, som Kongen fik af Peder Syv“. Da Suhm
