Side:Forhandlinger i Videnskabs-selskabet i Christiania (IA forhandlingerivi1879chri).pdf/370

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
4
G. STORM. OM DEN HELLIGE KONG HAAKON OG PEDER SYVS PSALTERIUM.

„Dette Psalter eiede Jomfru Kristin, Datter af Kong Haakon. Fru Ingebjørg gav det til sin Datter Ellin. Give Gud hende (ɔ: Ellin) vel at nyde Psalteret og endnu bedre sin Mands Kjærlighed.“ Denne Fru Ingebjørg – med Datteren Elin – kan ikke være Sigurd Hafthorssøns Hustru, thi hun havde kun én Datter ved Navn Agnes[1]; af Navnet Elin siger det sig selv, at hun er den anden Ingebjørgs Mormoder (Søster af Jarlen Alv Erlingssøn), hvis Datter Elin var gift med Erling Vidkunnssøn. Dette stemmer ogsaa bedre med Skrifttrækkene, der henviser til Tiden 1300–20. Vi kan saaledes paavise følgende Psalteres Eiere: 1) Kongedatteren Kristina, der forlod Norge 1257. 2) Ingebjørg Erlingsdatter † 1315, gift med Hr. Thore Haakonssøn († 1317)[2]. 3) Elin Thoresdatter, gift med Drotseten Hr. Erling Vidkunnssøn i 1355. 4) Ingebjørg Erlingsdatter, gift 1342 med Sigurd Hafthorssøn. 5) Haakon Sigurdssøn, der 1390 gav Bogen til 6) Sigrid Erlendsdatter.

Medens saaledes Tilskrifterne giver os Bogens Eiere for c. 1250 til c. 1400, vil Kalendariet foran Psalmerne give os Oplysning om Bogens Herkomst og senere Skjæbne. Allerede Høyen og efter ham Bruun[3] har efter Billedernes Karakter udtalt, at Haandskriftet „er sikkert udført i England (i 13de Aarhundrede), Behandlingsmaaden synes at vidne om Paavirkning fra Frankrige.“ Dette bestyrkes ganske af Kalendariet selv, der indeholder den almindelige romerske Kalender, men dog ogsaa har engelsk-nordfranske Tilsætninger f. Ex. 3 Jan. Genovefa virgo, 28 Jan. Julianus Cenomannensis episcopus. 29 April Robertus abbas, 22 Juni Albanus martyr, 17 Nov. Anianus episcopus et confessor, 29 Dec. Thomas Cantuariensis osv.; i denne Kalender er derimod ingen af de for den norske Kirke specielle Helgener nævnte Dette viser, at Kalen-

  1. Munch, Unionsp. II, 152.
  2. Ingebjørg blev gift i 1276 (Munch e. 575), og det er saaledes ialfald en Mulighed for, at hun i sin Barndom havde faaet Bogen af sin Slægtning Kongedatteren (f. Ex. ved hendes Bortreise fra Norge i 1257), men naturligvis kan Bogen ogsaa være kommet til Ingebjørg paa anden Haand f. Ex. gjennem hendes Fader Erling paa Thornberg, Kongens Frænde.
  3. Aarsberetn. S. 78.