med eller rettere staar i Strid med Tagets Hovedform, idet man i Midten af Tagpanelet ved Hjælp af Listverk har tilveiebragt en Roset eller stjerneformet Figur, hvis centrale Form end stærkere fremhæves ved den moderne Hængelampe, som undertiden der har faaet sin Plads. I Virkeligheden har Taget derimod, som antydet, intet centralt ved sig, men en Langretning efter Mønsaasen, som danner Tagets Hovedstykke. Denne svære, runde og mastetykke Træstamme, ofte indtil 2 Fod og derover i Tvermaal, kan ogsaa ellers træffes i ældre Bygninger her paa Østlandet, navnlig i Valders, Hallingdal, Numedal og Thelemarken, og er Eiernes Stolthed som Vidne om, hvad Gaardens Skov har kunnet frembringe. Den hviler paa Husets trende Gavle, og til den slutter sig igjen som underordnede bærende Led i de fleste Tilfælde nedadgaaende firkantede Sperrer, som ved Indtapning øverst oppe ere fæstede til Mønsaasen og i sine nederste Ender hvile paa Sidevæggenes Overkanter. Endelig høre ogsaa med til Tagverket de forannævnte to fritliggende firkantede Slinder, som forbinde begge Stuens Gavlvægge og derved styrke disse til at udholde Trykket af den svære Mønsaas, hvorpaa hele Tagverket egentlig hviler. Alle disse Led af Taget ere dog saagodtsom overalt i Østerdalen ganske simple. Kun paa to Steder traf jeg saa- ledes listede Sperrer, nemlig i den gamle Borgstue paa Skydsstationen Disæt i Aamot og paa en af Aakregaardene i Rendalen.
Hvad Tagets Ydre angaar, fortjener sær at fremhæves Vindskierne og Spirene, begge en Arv fra vor tidlige Middelalder. Vindskierne ere som bekjendt Bretter, der følge Tagets Skraakanter i begge Gavlender og have, som Navnet viser, den Bestemmelse at hindre Veir og Vind fra at oprive Tagbedækningen og saaledes lægge selve Taget aabent for Fugtighed. De bestaa som oftest kun af tre Bord ved hver Side af Tagets Kant, saaledes at det ene lægges med Fladsiden langs efter Skraaningen og indover Tagbedækningen. De andre fæstes i
